Der er i dag kommet enormt mange muligheder på markedet, hvis man leder efter typehuse. Et typehus er et hus der er sat i produktion, altså et hus der bygges flere gange. Medmindre at det absolut er nødvendigt for dig at være den eneste i verden der har et hus som dit, kan det være en rigtig god løsning, da materialer og konstruktioner er gennemprøvede igennem tidligere byggerier. Samtidig kan du få et arkitekttegnet hus til en helt anden pris end hvis du starter fra bunden med arkitekter og entreprenører. Med de mange muligheder der er i dag, er det ikke længere et problem at finde et hus der passer til din grund og omgivelser, sydside osv. Det er altså ikke længere sådan, at du ikke kan opnå individualitet, hvis du vælger at samarbejde med et typehusfirma omkring dit byggeri.
Ved valg af typehuse undgår du mange ubehagelige overraskelser
Du er godt sikret når du vælger at bygge et typehus, men du skal være opmærksom på at rådgiver om konstruktioner og valg af hus også er sælger. Vær også opmærksom på om ting som udgifter til byggestrøm, stempelafgift til staten og tilslutningsbidrag osv. ikke altid er inkluderet.