Min kone har i nogle år drevet en forretning med dametøj i den by, hvor vi bor. Det har hun faktisk haft rimelig succes med på trods af, at butikken indtil for nylig har ligget en smule afsides på en af de mindre forretningsgader i byen. For ikke så længe siden opstod der et ledigt butikslejemål på den mest populære gågade i vores by, og den ledige butik var af en passende størrelse, så selv om huslejen var en del højere i butikken på gågaden, valgte hun at slå til i forventning om, at en højere omsætning sagtens kunne dække ind for den højere husleje.
Butikken blev nyindrettet og var snart klar til åbning. Så blev min kone opmærksom på, at den ville se lidt “nøgen” ud i rækken af butikker, hvis hun ikke fik monteret en markise, ligesom de fleste andre butikker havde. – Det kan også give fodgængerne ly for regnen, og når de så står og kigger på tøjet i mine vinduer, lader de sig måske inspirere til et impulskøb, mente hun.
Så hun gik i gang med at studere markiser, for det er jo ikke ligegyldigt, hvordan sådan en ser ud. Og heller ikke ligegyldigt, hvordan den fungerer. – Det skal være en solid og flot markise, som jeg ikke får vrøvl med i en årrække, sagde hun og antydede dermed, at hun ikke ville spare på investeringen.
Hun købte så en meget flot markise og fik på stoffet trykt butikkens navn i en afvigende farve.